Betingelser og beskyttelse af persondata
Sidst opdateret: 30. april 2009.
1. Hvem er vi
PointBlog er en hjemmeside og en service, der tilbyder sine brugere at optjene point ved at gøre brug af blogging gennem PointBlog. De optjente point kan efterfølgende bruges til at bestille produkter fra vores leverandører i shoppen hos PointShop.
PointShop er en hjemmeside og en service, der tilbyder sine brugere at optjene point ved at gøre brug af annoncørers tilbud gennem PointShop. De optjente point kan efterfølgende bruges til at bestille produkter fra vores leverandører i shoppen hos PointShop. Du kan læse betingelser og beskyttelse af persondata hos PointShop på www.pointshop.dk/terms.asp
Disse betingelser forklarer, hvordan du må bruge PointBlogs services og hjemmeside (www.pointblog.dk), samt hvordan vi beskytter dine personlige oplysninger.
PointBlog og PointShop er koncepter, der tilbydes, udvikles og drives af:
PointBlog ApS
Algade 44, 2.sal,
DK-9000 Aalborg
Danmark
CVR-nr. 32356753
Tlf. 98 116 450 (mandag – fredag, 9.00 – 15.00)
E-mail: info@pointblog.dk
Læs mere om PointBlog ApS via www.cmnetwork.dk
Betingelser og beskyttelse af persondata gør sig gældende for PointBlog ApS og dermed for CM Network A/S.
Vi er engagerede i at beskytte og respektere dit privatliv, og i det følgende gør vi rede for, på hvilket grundlag vi behandler personlige oplysninger, som vi indsamler fra dig, eller som du giver os. Se nærmere om vores specifikke behandling af personlige oplysninger under punkt 6 om persondata.
Læs venligst hele teksten om betingelser og beskyttelse af persondata omhyggeligt for at forstå vores synspunkter og praksis vedrørende din brug af PointBlog og dine personlige data.
Du kan ikke gøre brug af PointBlog, hvis du ikke accepterer betingelserne.
2. Vilkår og aftaleindgåelse
2.1 Accept af vilkår og aftale
Når du tilmelder dig som bruger (medlem) af PointBlog, bekræfter du, at du har læst og accepterer PointBlogs betingelser, og at dette anses for at udgøre en aftale mellem dig og PointBlog, hvorefter du og PointBlog er bundet af betingelsernes vilkår.
Ved din tilmelding til PointBlog giver du desuden dit samtykke til, at PointBlog må sende elektroniske nyhedsbreve til dig på den e-mail-adresse, du tilmelder dig med. Nyhedsbrevet indeholder information om tilbud, herunder varer, kampagner, konkurrencer og andet, der tilbydes via PointBlog af PointBlogs tilbudsgivere (annoncører).
Vi forbeholder os retten til at opdatere, omforme og ændre betingelserne og vores politik om beskyttelse af persondata efter behov og uden forudgående varsel. Alle sådanne opdateringer, omformninger og ændringer er bindende for alle brugere af PointBlog, og de vil blive bekendtgjort her. Du opfordres derfor til løbende at holde dig orienteret om indholdet af vores betingelser og beskyttelse af persondata. Væsentlige opdateringer, omformninger og ændringer i betingelserne vil blive offentliggjort på forsiden af PointBlogs hjemmeside.
2.2 Rettigheder
Alle rettigheder til konceptet PointBlog samt websitet www.pointblog.dk, dets service, koncept, design, indhold og deleelementer herunder, men ikke begrænset til tekst, grafik, fotografier, lyd- og billedoptagelser, software samt URLs, tilhører PointBlog og/eller annoncøren og/eller leverandøren og må ikke uden PointBlogs og/eller annoncørens og/eller leverandørens konkrete forudgående samtykke kopieres, vises eller distribueres til tredjemand, herunder ved almindelig linking og ved deep linking. Udnyttelse uden sådan tilladelse af konceptet PointBlog, websitet www.pointblog.dk og dets indhold udgør en overtrædelse af ophavsretsloven, herunder denne lovs regler om databasebeskyttelse, ligesom der kan være tale om andre overtrædelser af andre immaterialretlige lovregler samt markedsføringsloven.
3. Tilmelding som bruger (medlem)
3.1 En speciel note til børn under 15 år
Du skal være 15 år eller derover for at tilmelde dig PointBlog. Tilmeld dig venligst ikke, hvis du er under 15 år.
3.2 En speciel note til forældre af børn under 15 år
Selvom vi forbyder tilmelding fra børn under 15 år, bør du som forælder overvåge dine børns online aktiviteter og overveje mulighederne for mere sikker brug af Internettet ved at benytte kontrollerende programmer fra onlineservices og softwareudbydere, som hjælper med at skabe et børnevenligt miljø på Internettet.
Disse værktøjer kan også forhindre, at børn videregiver deres navn, adresse og andre personlige oplysninger uden forældres tilladelse.
For uddybende information om børnevenligt miljø på Internettet kan du besøge http://andk.medieraadet.dk/Internet/Europe%20Direct.aspx
3.3 Information om personlige oplysninger og adgangskode
For at bruge PointBlog skal du oplyse os om din identitet, være privatperson, over 15 år, myndig og være bosiddende i Danmark. PointBlog kan dog ikke bruges af personer med adresse på Færøerne eller Grønland. Vi sender ikke produkter til postbokse. Juridiske personer må ikke lade sig registrere.
Hvis der sker ændringer i dine personlige oplysninger, er du forpligtet til at opdatere dem hos PointBlog.
3.4 E-mail-adresse og personlig adgangskode
Når du tilmelder dig PointBlog, skal du registrere dig med en e-mail-adresse og en valgfri adgangskode.
Adgangskoden er en helt personlig oplysning, som du er forpligtet til at holde for dig selv og derfor ikke må overdrage til andre. Det giver dig sikkerhed for, at det kun er dig, der kan få adgang til din konto på www.pointblog.dk. Du hæfter selv for de køb, der foretages fra din konto i shoppen hos PointShop ved brug af din adgangskode, medmindre der foreligger misbrug, jf. nedenfor og punkt 7.2 om ansvar og spærring ved misbrug.
Hvis du har en mistanke om, at nogen har haft adgang til din adgangskode, skal du straks anmelde dette til PointBlogs Support. Sker dette ikke, hæfter du selv for eventuelt misbrug. Du vil snarest modtage en bekræftelse fra Support på, at vi har spærret din konto med angivelse af tidspunktet for din meddelelse.
PointBlog er ikke ansvarlig for tab som følge af, at tredjemand opnår adgang til kontoen, eller der sker offentliggørelse af kodeord til tredjemand.
3.5 Brugerkonto (medlemskonto)
Vi tillader kun én brugerkonto pr. person. Det er ikke tilladt at have flere brugerkonti. Det er dermed ikke tilladt at oprette en brugerkonto på sin hjemmeadresse og en på sin arbejdsadresse.
Det er ikke tilladt at tilmelde sig med en anden persons e-mail-adresse, navn eller øvrige personlige oplysninger. Det er ligeledes ikke tilladt at gennemføre tilbud eller køb med en anden persons e-mail-adresse, navn eller øvrige personlige oplysninger.
Alle, der har flere brugerkonti (uanset om det er via samme IP-, e-mail- eller fysiske adresse), vil få alle brugerkonti lukket og miste alle sine optjente point.
Enhver bruger, der får sin konto lukket, kan ikke oprette en anden konto på PointBlog.
3.6 Nyhedsbreve
Som tilmeldt hos PointBlog modtager du elektronisk nyhedsbreve fra PointBlog via e-mail, der informerer dig om nyheder og tilbud.
PointBlog bærer intet ansvar, hvis et nyhedsbrev eller en anden kommunikation fra PointBlog ikke kommer frem til en bruger, eller hvis en brugers e-mail eller anden kommunikation ikke kommer frem til PointBlog, eksempelvis hvis e-mails bliver fanget i SPAM-filtre.
3.7 Lukning af konto
Hvis du ønsker at lukke din konto, kan du let og hurtigt til enhver tid gøre dette via www.pointblog.dk/Faq.htm?jCjRtLlIjWA%3d
Du kan i stedet vælge at skrive en e-mail indeholdende din e-mail-adresse til info@cmnetwork.dk Såfremt afsender e-mail adressen stemmer overens med den e-mail-adresse, som kontoen er oprettet med, lukker vi din konto.
Når din konto lukkes, vil du automatisk blive afmeldt som bruger af PointBlog, og du mister alle point, du har optjent gennem PointBlog. De point, som du har optjent på PointBlog, vil blive fratrukket din konto hos PointShop. I tilfælde hvor der ikke er dækning på din konto, for de point der er optjent via PointBlog, kan blogindlæg slettes mod et gebyr på 10 DKK + moms, pr 100 point.
3.8 Uautoriseret adgang
Ethvert forsøg på uautoriseret adgang (f.eks. hacking) til hjemmesiden er ulovligt og vil blive retsforfulgt.
4. Optjening af point gennem blogging
4.1 Oprettelse af blogindlæg
Du kan optjene point ved at blogge på måder, der fremgår af www.pointblog.dk. Du optjener kun point, hvis du gennemfører oprettelse af blogindlæg.
Du optjener ikke point ved at blogge på andre hjemmesider osv. Du optjener ligeledes kun point for at oprette blogindlæg, som du ikke allerede har oprettet tidligere via andre hjemmesider osv.
Såfremt vi konstaterer, at point er optjent på uretmæssig vis, f.eks. ved at udnytte tekniske sårbarheder i PointBlogs system, vil din konto blive lukket uden yderligere varsel. I så tilfælde slettes du som bruger af PointBlog, og du mister eventuelle point, som du har optjent.
For at kunne optjene point skal du først sikre dig, at din browser er sat til at acceptere alle cookies, så PointBlog kan registrere processen korrekt.
4.2 Redigering af blogindlæg
PointBlog forbeholder sig retten til at redigere i dine blogindlæg og -kommentarer med henblik på at øge antallet af læsere af dine blogindlæg og -kommentarer på baggrund af søgninger på søgemaskiner.
4.3 Krav og retningslinjer for blogindlæg
PointBlog forhåndskontrollerer ikke det indhold, du publicerer, men forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage stikprøvekontrol på webbloggen. Du skal således sikre dig, at indholdet af ethvert af dine indlæg ikke er racistisk, injurierende, anstødeligt, krænker andres privatliv eller på anden måde er i strid med gældende lovgivning, ligesom det ikke på nogen måde må opfordre andre til at bryde lovgivningen. Læs mere om reglerne for racistiske og injurierende indlæg hos www.cfje.dk.
Derudover skal du sikre dig, at dine indlæg ikke krænker andres immaterielle rettigheder, herunder men ikke begrænset til ophavsrettigheder og varemærkerettigheder. Du indestår således for, at du besidder de fornødne rettigheder til det materiale, du uploader.
I det omfang, dine indlæg indeholder billeder og videomateriale med andre mennesker, skal du være opmærksom på, at disse muligvis skal give tilladelse til offentliggørelsen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis billederne er optaget på private steder. Du bærer selv ansvaret for at indhente de fornødne tilladelser fra dem, der optræder på billed- eller videomaterialet.
Læs mere om offentliggørelse af billeder på Internettet via
www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=584.
Du skal være opmærksom på, at du i dine indlæg ikke må identificere andre på anden måde, eksempelvis ved at angive deres fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse eller lignende uden deres samtykke.
Du må desuden ikke afsløre fortrolige oplysninger.
Dine indlæg må ikke indeholde indhold af pornografisk karakter.
Du må ikke i dine indlæg chikanere eller på anden måde genere eller nedgøre andre.
Dine indlæg må ikke have karakter af kommercielle budskaber, og de må således ikke indeholde reklame, kommercielle internethenvisninger, links og lignende.
Du må aldrig downloade eller på anden måde kopiere det materiale, som andre har publiceret/uploadet, med mindre det er til din egen personlige brug.
Dine indlæg skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, og du bærer selv det juridiske straf- og erstatningsansvar for, at det er tilfældet. Eventuelle krav mod PointBlog.dk som følge af dine indlæg vil derfor altid blive videreført til dig, og du skal holde PointBlog.dk skadesløs i enhver henseende.
Dine indlæg skal til enhver tid opfylde vores generelle retningslinjer, som du finder via
www.pointblog.dk/CreatBlogPost.htm. Brud på disse retningslinjer kan medføre, at dit blogindlæg bliver afvist, og i grove/gentagne tilfælde kan din blog blive slettet.
4.4 Overtrædelse af krav og retningslinjer
Hvis du efter PointBlogs vurdering overtræder disse krav eller retningslinjer, forbeholder PointBlog sig ret til at redigere i dine indlæg, så de bringes i overensstemmelse med kravene og retningslinjerne. Samtidig forbeholder PointBlog sig retten til at ændre værdien af det pågældende blogindlæg og dermed pointgivningen for det oprettede blogindlæg.
PointBlog er desuden til enhver tid berettiget til at slette dine indlæg, dine oplysninger, billeder og videomateriale eller dele heraf fra webbloggen på www.pointblog.dk uden forudgående varsel, hvis PointBlog vurderer eller bliver gjort bekendt med, at dit blogindlæg strider mod gældende ret samt disse krav og retningslinjer.
Hvis dine indlæg mere end to gange har været stødende, diskriminerende og krænkende eller er åbenbart retsstridige eller ulovlige, har PointBlog ret til uden forudgående varsel at slette dig som bruger, så du ikke længere kan benytte webbloggen på www.pointblog.dk.
Gentagne overtrædelser af disse krav og retningslinjer medfører eksklusion fra PointBlog som helhed, ligesom overtrædelse af lovgivningen, herunder bestemmelserne om freds- og ærekrænkelser, privatlivskrænkelser, ophavsretslovgivningen mv., kan medføre politianmeldelse.
Det er alene PointBlogs beslutning, hvorledes overtrædelse af disse retningslinjer sanktioneres. PointBlog opfordrer til selvjustits på webbloggen PointBlog og har derfor indført en "anmeld-dette-indlæg-knap" på alle blogindlæg, således at andre brugere opfordres til at anmelde det til PointBlog, såfremt de mener, at en bruger ikke respekterer disse retningslinjer.
4.5 Rettigheder til materialet
Når du publicerer/uploader dine indlæg på webblogs på www.pointblog.dk, giver du tilladelse til, at andre har adgang til at se materialet på www.pointblog.dk.
Vil du deltage i webbloggen på www.pointblog.dk, giver du PointBlog ret til at anvende dine indlæg, billeder, optagelser mv. tidsubegrænset på alle måder og i alle nuværende som kommende medier, herunder også i forbindelse med markedsføringen og demonstrationen af tjenesterne.
Under anvendelse af dine indlæg, høre også publicering af dem på www.pointblog.net i en oversat version.
4.6 Opdatering af point
Du kan kun optjene point hos PointBlog, hvis følgende vilkår er opfyldt:
•At der kun findes én brugerkonto pr. person
•At de personlige oplysninger (såsom e-mail, navn, adresse) på brugerkontoen er korrekte til enhver tid
•At blogindlægget ikke tidligere er oprettet – heller ikke gennem andre kanaler som f.eks. hjemmesider osv.
•At alle betingelser for oprettelse af blogindlæg er opfyldt
•At indstillingerne i din browser, spyware og PC er korrekte, så fyldestgørende oprettelse af blogindlæg er mulig
•At der ikke foreligger systemfejl eller -nedbrud i PointBlogs IT-system eller tredjemands IT-system med det resultat, at point ikke registreres
PointBlog registrerer dine point hurtigst muligt.
Hvis du mener at have oprettet et blogindlæg, og dine point ikke er opdateret inden 2 dage, bedes du tjekke, at du har levet op til betingelser for oprettelse af blogindlæg. Såfremt du mener at have opfyldt betingelserne, bedes du videresende dit blogindlæg til Support, som herefter vil gennemgå sagen.
4.7 Tilbudsgiveres betingelser
PointBlog prioriterer, at både brugere og tilbudsgivere (annoncører) har en god oplevelse med www.pointblog.dk, og vi vælger derfor vores tilbudsgivere med omhu.
PointBlog er på ingen måde ansvarlig for de aftaler, som en bruger indgår med en tilbudsgiver (annoncør), og alle tilbud gennemføres for brugerens egen risiko.
PointBlog er ikke ansvarlig for annoncørernes tilbud, service og produkter. Hvis der er problemer med en annoncørs tilbud, service eller produkt, skal du kontakte annoncøren direkte.
4.8 Abonnement på VIP
PointBlog tilbyder, mod betaling, medlemmer flere muligheder for at optjene point, udover de muligheder som de allerede har, samt udvidet statistik for blog.
4.8.1 Betingelser for VIP
Som VIP-medlem tegner du et abonnement, der giver dig udvidet funktionalitet på PointBlog.dk i en given periode.
Disse funktioner finder du her: min konto” -> Bliv VIP / VIP
Du skal være myndig og være 18 år eller derover for at tegne VIP abonnement.
Et abonnement på VIP er tilknyttet ét enkelt PointBlog.dk log-in og må ikke overføres til et andet PointBlog.dk log-in.
Både VIP abonnement og PointBlog.dk log-in er personlige og kan ikke overdrages til andre eller lånes ud. Ligeledes kan VIP abonnement, PointBlog.dk log-in og andre services ikke flyttes fra ét PointBlog.dk log-in til et andet.
Ethvert brud på betingelserne kan føre til spærring af PointBlog.dk log-in. Dette sker uden erstatning af købt VIP.
Ved særlige kampagnetilbud og relaterede meddelelser, sender PointBlog.dk information til din e-mail-adresse.
VIP abonnementet udbydes af PointBlog.dk, som ejes, udvikles og drives af CM Network A/S. Når du tegner et VIP abonnement, indgår du således en aftale med CM Network A/S, Ved Stranden 22, 1. sal, 9000 Aalborg, CVR: 31576318,tlf. 98 11 64 50, e-mail: info@cmnetwork.dk
4.8.2 Pris for VIP
Alle priser er inkl. dansk moms.
VIP koster 89 DKK pr. måned for løbende månedsabonnement med VIP. Abonnementet fornyes automatisk indtil du vælger at opsige det.
4.8.3 Bestilling af VIP
Abonnementet betales via kreditkort og bestilles her: ”min konto” -> ”bliv vip” hvorefter man bliver sendt til http://payment.pointblog.eu hvor betalingen foregår
Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Maestro eller Visa Electron.
Abonnementet starter ved bestilling og betaling for perioden hæves med det samme.
Du får en kvittering som ordrebekræftelse af dit køb. Der bliver sendt en kopi af kvitteringen til din e-mail-adresse. Denne ordrebekræftelse er dit bevis for det aftalte.
4.8.4 Ansvarsfrasigelse ift. VIP
PointBlog.dk vil bestræbe sig på at PointBlog.dk og de tilhørende funktioner tilknyttet VIP abonnementet er tilgængelige på alle tidspunkter.
PointBlog.dk står imidlertid ikke til ansvar for tab af optjente point eller købte VIP, der måtte opstå som følge af tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling, annullering af blogindlæg, fejl i blogindlæg, snyd, eller tab påført på anden
måde. PointBlog.dk vil i tilfælde af længere tids nedetid eller væsentlig begrænset funktionalitet i VIP abonnementet forlænge abonnementsperioden.
PointBlog.dk kan ikke garantere at notifikations e-mails kommer frem.
De blogindlæg, du opretter via MMS, betaler du almindelig MMS takst for hos din teleudbyder.
Dit VIP abonnement er i øvrigt underlagt de almindelige betingelser for brug af PointBlog.dk. Overholdes disse betingelser ikke, kan dit VIP abonnement
blive lukket uden varsel, uden at du kan kræve din abonnementsbetaling refunderet.
Der kan ske ændringer i betingelserne. Det er derfor dit ansvar løbende at holde dig orienteret om de gældende betingelser.
4.8.5 Opsigelse af VIP
Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløb af indeværende abonnementsperiode (dog senest 48 timer før periodens udløb)
Du kan opsige dit VIP abonnement her: ”min konto” -> ”vip” hvor man under fanen ”Indstillinger” kan trykke på ”Opsig abonnement”.
Du kan desuden opsige dit abonnement ved at sende en e-mail til support@pointblog.dk eller ved at sende et brev til CM Network A/S, Att.: Support PointBlog.dk, Ved Stranden 22, 1. sal, 9000 Aalborg.
4.8.6 Fortrydelsesret ift. VIP
Da køb af PointBlog.dks VIP abonnementsservice, kræver ibrugtagning umiddelbart med det samme, kan købet ikke fortrydes og beløbet kan ikke refunderes, jf. Forbrugeraftalelovens § 20, stk. 3.
Såfremt du køber VIP, bekræfter du, at du ønsker at tage det i brug straks, og du frasiger dig dermed samtidigt fortrydelsesretten.
Hvis du ikke ønsker at tage servicen i brug med det samme og i stedet at have 14 dages fortrydelsesret, skal du inden rimelig tid fra modtagelse af ordrebekræftelsen, meddele dette til supporten hos PointBlog.dk.
Gør du brug af fortrydelsesretten, vil de optjente point, som du har optjent som følge af dit VIP abonnement, blive fratrukket din pointkonto og du betaler 3 kr. pr. dag, du har benyttet dit VIP abonnement.
5. Køb med optjente point
5.1 Værdien point
Point er den værdi, der bruges på www.pointshop.dk. Du optjener point ved at oprette blogindlæg på www.pointblog.dk. Det er ikke muligt at få sine point udbetalt eller omsat til penge.
Pointangivelsen indeholder 25 % moms.
5.2 Køb af produkter i shoppen hos PointShop
De optjente point kan udelukkende omsættes til produkter i shoppen. Ved hvert produkt står der, hvor mange point du skal have optjent for at bestille produktet.
Der tages forbehold for taste-, skrive- og pointangivelsesfejl. Såfremt du skulle have bestilt et produkt, der er angivet til en forkert pointmængde, forbeholder vi os retten til at annullere ordren (i så fald modtager du dine point retur).
For at kunne bestille produkter i shoppen hos PointShop skal du først aktivere garanti for gyldigheden af din e-mail-adresse, dit telefonnummer og din postadresse via www.pointshop.dk/myaccount.asp
Garanti for gyldigheden af dit telefonnummer kan du alternativt opnå ved at kontakte Support og derved synliggøre det telefonnummer, du ønsker at garantere gyldigheden af, f.eks. hvis du kun har fastnettelefon og derfor ikke kan modtage aktiveringskode via mobiltelefontjenesten SMS.
Hvis vi efterfølgende opdager, at en bruger har modtaget et produkt ved at snyde, vil PointShop rette erstatningskrav mod brugeren.
5.3 Levering af produktet
PointShop har ikke selv et varelager, vi samarbejder med butikker og webshops (leverandører), som står for forsendelse af produkter bestilt i shoppen hos PointShop.
Alle transportomkostninger for varer bestilt i shoppen hos PointShop er betalt. Vi bestræber os på, at vores leverandører har så kort leveringstid som muligt. Leveringstiden kan variere og blive forsinket, hvis en vare er i restordre eller grundet helligdage/ferier.
Produkter leveres til den adresse, du har angivet i din brugerkonto. Bestiller du noget i vores shop, som kommer tilbage til os eller vores leverandører pga. ukorrekt adresse eller lignende, som du bærer ansvaret for, vil pointene blive tilbageført til din konto. Dog forholder vi os retten til at opkræve et behandlingsgebyr i point, som omregnet svarer til den udgift, der har været til fragt og ekspedition.
Det kan ske, at et produkt er udgået fra en leverandør. Hvis det sker, refunderer vi dine point til din konto.
5.4 Annullering af ordre
Du kan bede om at få en ordre annulleret, mens den stadig er under forberedelse. Når ordren er sendt af sted til leverandøren af produktet, kan ordren dog ikke ændres eller annulleres.
5.5 Leveringsvanskeligheder
Det kan ske, at der er leveringsvanskeligheder på et produkt, eller at produktet er udgået fra en leverandør. Hvis det sker, kan du få dine point tilbage på din konto.
Leverandøren af produktet sender brugeren sit gratis produkt indenfor ca. 4-8 uger. Leveringstid vil variere afhængig af produkt og leverandør. De fleste produkter bliver leveret mellem 2-6 uger regnet fra det tidspunkt, PointShop har bestilt produktet. PointShop forbeholder sig retten til i stedet at tilbageføre dine point, så du kan bruge dem på et andet produkt. Der tages forbehold for forsinkelser for levering af produkter til brugeren, og PointShop erstatter ikke for evt. forsinkelser.
Hvis du indenfor en rimelig tidsramme ikke har modtaget din ordre og har bekræftet over for PointShop, at adressen er korrekt, skal brugeren kontakte kundeservice. PointShop vil eftersøge produktet og, hvis vi finder det nødvendigt, sende et erstatningsprodukt.
Hvis vores leverandør har sendt produktet som pakke og med tracking-nummer, vil PointShop ikke erstatte produktet og/eller refundere point til en konto.
5.6 Returnering af produkt
I tilfælde af at der fejlagtigt er leveret et forkert produkt, skal du hurtigst muligt reklamere til leverandøren, som herefter vil gøre et rimeligt forsøg på at levere det korrekte produkt, forudsat at du har reklameret indenfor rimelig tid, og at det forkerte produkt returneres til leverandøren i uåbnet stand.
Hvis et produkt viser sig at være behæftet med fejl eller mangler, skal du ligeledes rette krav mod leverandøren om eksempelvis omlevering af produktet.
5.7 Fortrydelsesret
5.7.1 PointShops leverandører
Efter reglerne i Forbrugeraftaleloven om fjernsalg har du fortrydelsesret vedrørende de produkter, som du bestiller gennem shoppen hos PointShop. Fortrydelsesretten gælder i 14 dage fra det tidspunkt, hvor du modtager produktet. Udnyttelse af fortrydelsesretten kan ske ved at returnere produktet til leverandørens adresse eller ved at nægte modtagelse af produktet på posthuset. Omkostningerne ved returneringen af produktet påhviler dig. Ved returnering medsendes fakturanummer, kopi af ordrebekræftelse eller anden identifikation af købsaftalen. Det returnerede produkt skal være i væsentligt samme stand som ved leveringen. Såfremt betingelserne for udnyttelse af fortrydelsesretten er opfyldt, vil vi senest 30 dage efter returneringen af produktet tilbageføre det antal point, som produktet er erhvervet til, på din konto.
Fortrydelsesretten gælder dog ikke for produkter, der er taget i brug, hvis det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en formindskelse af varens salgsværdi, og ved forseglede lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer, hvis du har brudt forseglingen.
5.7.1 PointShops annoncører
For produkter, du køber ved gennemførelse af et tilbud fra én af vores tilbudsgivere (annoncører) på www.pointshop.dk, gælder de regler, som fremgår af tilbudsgiverens tilbud. Fortrydelsesretten skal i så fald gøres gældende overfor tilbudsgiveren i overensstemmelse med de angivne regler, og PointShop har ikke noget ansvar herfor.
6. Persondata
6.1 Behandling af persondata
Behandling af alle personlige oplysninger sker i henhold til Personoplysningsloven.
De persondata, som vi indsamler, eller som du afgiver til os, vil blive krypteret og lagret på servere, som er beskyttede af passwords og firewalls. Dine oplysninger er således kun tilgængelige for dig og betroede medarbejdere hos PointBlog.
PointBlog vil under ingen omstændigheder videregive disse data, medmindre du har givet dit samtykke hertil. Undtagelse hertil er, hvis lovgivningen pålægger det, eller som svar på en gyldig anmodning fra en retshåndhævende eller offentlig myndighed.
6.2 Automatisk indsamling af persondata
En forudsætning for at kunne optjene point på www.pointblog.dk er, at din browser er sat til at acceptere cookies. En cookie er en lille fil med information, som en hjemmeside gemmer permanent på din computers harddisk. Der findes også cookies, som knytter sig midlertidigt til din computer, når du besøger hjemmesiden, men som forsvinder igen, når du lukker siden ned. Cookien gør, at hjemmesiden kan genkende din computer og bruges til at forbedre brugervenligheden. Cookies benyttes af størsteparten af alle større websites.
Vores cookies afslører og indeholder ingen identificerbare eller personlige data, men gør os i stand til at indsamle, registrere og behandle hvilke dele af vores hjemmeside, der interesserer dig, og hvor lang tid du opholder dig på hjemmesiden. På den måde kan vi tilrettelægge hjemmesiden efter dine behov. Vi kan også se, hvilke hjemmesider besøgende kommer fra.
Du kan til enhver tid slette disse cookies. Hvis du sletter cookies, kan du dog ikke optjene (yderligere) point. Din IP-adresse bliver også registreret. Vi bruger din IP-adresse til statistiske formål og til at målrette vores annoncering på og indretning af hjemmesiden.
6.3 Tredjemands persondatapolitik
6.3.1 Annoncører og andre virksomheder
PointBlogs hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider - typisk annoncører. PointBlog har ingen kontrol med indholdet på tredjemands hjemmesider og er ikke ansvarlig for disse hjemmesiders betingelser for brug, persondatapolitik eller de persondata, de udtrykkeligt eller automatisk måtte indsamle. Den brug, du foretager af sådanne hjemmesider, er undergivet de pågældende tredjemænds betingelser og vilkår, herunder deres regler om persondata. Vi opfordrer dig til at læse deres betingelser og beskyttelse af persondata omhyggeligt.
6.3.2 Specielle tilfælde
Vi må under fortrolighed dele visse statistiske data om brug af vores indhold. Disse data kan indeholde demografiske data såsom aldersgruppe og/eller geografisk placering af grupper af brugere. Ingen personlige data såsom navne eller e-mail-adresser vil kunne identificeres fra sådanne statistikker.
Når du foretager køb i shoppen hos PointShop, kan oplysningerne i renset form blive brugt i en større undersøgelse eller analyse om f.eks. besøgendes købsadfærd. Oplysninger om dit konkrete køb bliver ikke brugt særskilt i forhold til dig som person. Sådanne undersøgelser bliver lavet af os eller vores samarbejdspartnere, som er underlagt fortrolighed.
Vi sælger eller deler ikke dine persondata med andre selskaber i vores koncern uden dit udtrykkelige samtykke. Vi forbeholder os dog retten til at sælge eller uddele hvilke som helst data, inkluderende persondata, til tredjemand i tilfælde af salg, fusion, sammenlægning, ændring i kontrol, overførsel af betydelige aktiver, reorganisering eller likvidation af vores koncern – herunder PointBlog.
7. Support og kundeservice
Hvis du har spørgsmål til brugen af PointBlog, vil du i de fleste tilfælde kunne finde svaret i vores Ofte Stillede Spørgsmål via www.pointblog.dk/FAQList.htm. Skulle du ikke kunne finde svaret her, er du meget velkommen til at kontakte vores Support.
Du kan kontakte Support via www.pointblog.dk/ContactSupport.htm
Desuden kan du kontakte Support på tlf. 98 116 450 (mandag til fredag, 9.00 – 15.00).
Henvendelser til support bliver arkiveret. Behandling af henvendelser kan blive brugt til intern undervisning.
8. Ansvar
8.1 Ansvarsbegrænsning
PointBlog påtager sig ikke yderligere ansvar, end hvad PointBlog er forpligtet til efter dansk ret. PointBlog påtager sig dog i intet tilfælde erstatningsansvar for indirekte tab eller følgeskader af nogen art, medmindre PointBlog har udvist grov uagtsomhed eller forsæt.
PointBlog er under alle omstændigheder ansvarsfri ved omstændigheder, som PointBlog ikke er herre over (force majeure), f.eks., men ikke begrænset til: strejke, lockout, brand, mangel på transportmiddel, krig, valutarestriktioner, computervirus, hacking, systemfejl og -udfald, forbud mod import/eksport, energiudfald m.m.
8.2 Ansvar og spærring ved misbrug
Du kan blive ansvarlig for andres uberettigede anvendelse af din adgangskode til din konto i overensstemmelse med de regler og begrænsninger, som følger af Betalingsmiddellovens § 11.
PointBlog spærrer din konto i følgende tilfælde når du meddeler Support, at du har mistanke om uberettiget misbrug af din adgangskode, jf. punkt 2.4, eller hvis PointBlog har anledning til at tro, at din konto er udsat for misbrug. Kontoen vil blive genåbnet, så snart der er sikkerhed for, at der ikke er tale om misbrug, idet du samtidig får en ny adgangskode.
8.3 Generel netetikette
Vi forbeholder os retten for at slette en profil, såfremt den generelle netetikette ikke bliver overholdt. God generel netetikette er pæn opførsel og god tone, hvor du viser respekt for PointBlog og andre mennesker.
8.4 Vedr. reklamering for konkurrerende services
Det er ikke tilladt at reklamere for konkurrerende services til PointBlog, PointShop eller PointCards koncepter via skrevne blogindlæg eller kommentarindlæg. Såfremt dette skulle ske i form af indlæg eller kommentarer, forbeholder vi os retten til at fremsende en opkrævning på 500 DKK eksl. moms, pr. brud.
9. Misligholdelse af betingelser
PointBlog forbeholder sig retten til uden varsel at slette dig som bruger, såfremt du misligholder nærværende betingelsers vilkår. Hvis du slettes som bruger på grund af misligholdelse, er PointBlog endvidere berettiget til at lukke din konto, hvorved du mister de point, som du har optjent.
PointBlog ønsker naturligvis et godt forhold til enhver af vores brugere, og vores Support vil i tilfælde af misbrug som hovedregel kontakte dig med henblik på at finde ud af, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra din side.
Du bør dog i alle tilfælde, hvor du er i tvivl om regler og vilkår, henvende dig til vores Support, så du kan få vejledning i og forklaring på korrekt brug af PointBlog.
10. Værneting og lovvalg
Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser og beskyttelse af persondata, skal afgøres ved Byretten i Århus som første instans og efter dansk ret.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget eller ønsker mere information om vores koncept, hjemmeside eller andet.